FTP/WebShare

WebApproval

DesignStore
Gå til forsiden

FSC og PEFC

Kvalitetsstyring

Kvalitetsstyring

”Kvalitetsstyring uden bureaukrati”
Vores kvalitetsstyringssystem er en videreudvikling af et system som vi startede op for 8 år siden. Systemet er løbende blevet opdateret under hensyntagen til forandringerne i arbejdsteknikker og dermed nye standarder. I foråret 2005 har vi i samarbejde med en grafisk konsulent revideret hele systemet, således at det nu lever op til de krav vi i dag stiller til kontrol af vores arbejdsprocesser og metoder. Systemet er samtidig blevet ændret fra at være ”papirbåret” altså som håndbøger, til nu at være et elektronisk system, som alle i huset har umiddelbar adgang til på den nærmeste pc. Dette gør, at vi kun skal rette ét sted og straks kan alle se den ændring som nu måtte være foretaget.

Baggrunden for at vi kalder det ”Kvalitetsstyring uden bureaukrati” er følgende:
Systemet er opbygget efter principperne for ISO 9000, men vi har valgt ikke at lade det certificere. Derfor har vi kunnet udelade alle de ting som typisk gør et kvalitetsstyringssystem uendeligt bureaukratisk, og svært at vedligeholde. Vi mener afgjort ikke, at vi stiller vore kunder dårligere, ved at undlade en certificering, da det udelukkende er ting, som ikke påvirker kvaliteten af vore produkter, vi har udeladt. Det er f. eks. områder som sporbarhed, dokumentstyring, evalueringer, og målbare kvalitetsmål samt en masse administration og statistikarbejde vi på denne måde sparer os selv for. Så kort fortalt, så går vi efter sund fornuft og mest mulig kvalitet uden det besværlige bureaukrati. Dette giver også større engagement hos medarbejderne og kunderne oplever mere kvalitet med mindre ressourceforbrug.

Fortsæt

Prinfo Aalborg  •  Lyngvej 5  •  9000 Aalborg  •  T: 98 18 98 99  •  F: 98 18 09 39  •  E: info@prinfoaalborg.dk

PRINFOAALBORG SALGS OG LEVERINGSBETINGELSER